Uge 4: Agern

Agern virker måske som en underlig nød at lave snaps på, men smagen bortvisker enhver tvivl. Den er mørk, lidt skarp, men med en sødlig bitterhed. Hvor snaps på valnød godt kan blive for bitter, kan jeg slet ikke stå for den smag som agernet giver snapsen. Jeg nyder den gerne med godt selskab og en sød kage, hvis jeg kan slippe af sted med det.agern


Opskrift:
Pluk en håndfuld agern – gerne grønne – og tag dem med hjem. Fjern den lille “hat,” og halver agernene. Læg de halve agern i et glas med låg og fyld glasset med klar snaps. Lad agern-snapsen stå i 4-6 måneder til snapsen er mørk og dufter kraftigt. Filtrér på den vis, du mener er mest hensigtsmæssig. Fortyndes cirka i forholdet 1:6 eller til den smager som du synes den skal.