Uge 30: Appelsintagetes

Efter en dejlig uge på Fyn hos Michael og Lone (sammen med en mængde af gamle venner), gik jeg en mindre tur i vore værters urtehave og fandt – blandt andet – appelsintagetes, som jeg tænkte det kunne være spændende at krydre snaps med.

Jeg har aldrig prøvet at krydre med tagetes før. Jeg mindes at have læst, at planten er velegnet, men derudover aner jeg ikke det fjerneste. Og hverken mine online-søgninger eller snapsebøger har givet mig noget resultat. Men nu prøver jeg alligevel.


Opskrift:
Pluk bladene fra apelsintagetes, (jeg forsøger også at tage et enkelt blomsterhoved med – dog uden det grønne) og overhæld med klar snaps efter eget valg. Jeg er usikker på trækketiden, men jeg forsøger mig med en uge eller to.